Anderledes ferie med billeje i Spanien

3. september 2019

De fleste kender Spaniens større byer som Barcelona, Madrid, Sevilla og Valencia. Men Spanien er meget mere end turistede storbyer, så vil du prøve et Spanien, du måske ikke umiddelbart kender, så læs videre her.

Spanien er et af danskernes favoritdestinationer at holde ferie i. Landet har det hele. Godt vejr, smuk natur, venlige mennesker, kultur og historie. Men ikke alle orker at besøge de større turistede steder som Barcelona og Madrid, og i et land så stort som Spanien findes der heldigvis råd for dette.

Med lejebil fra Barcelona

Du kan gøre ferien meget mere fleksibel ved at leje en bil. For eksempel er Tossa del Mar et af de steder i Spanien, man nemt kan besøge fra Barcelona, hvis man er vild med Katalonien, men vil undgå de overfyldte gader i storbyen. I dag er det heldigvis blevet billigt at leje bil takket være biludlejningsportaler på internettet, som gør det muligt at søge blandt alle de største biludlejningsfirmaer.

Hos for eksempel Billigerbiludlejning.dk er man garanteret lave priser på billeje i Spanien, fordi priserne er inklusive forsikringer og skatter, fri kilometer på de fleste destinationer og ikke indeholder skjulte gebyrer. Bilen kan man afhente i Barcelona og køre turen til Tossa De Mar, som er kendt for sine fantastiske strande på Costa Brava-kysten. Her kan man også se en 2.000 år gamle romersk landsby eller køre en tur langs kysten og nyde den fantastiske udsigt.

Verdenskulturarv i det sydlige Spanien

I den sydlige provins Andalusien ligger Granada ved foden af Sierra Nevada-bjergene, hvor fire floder mødes. Behøver man egentlig meget mere? Måske ikke, men Granada byder også på Alhambra, også kendt som Nasrid Paladsbyen, der er på Unescos Verdenskulturarvsliste. Slottet i Alhambra blev i 1100-tallet udviklet til en indemuret by, som også blev en dominerende militær fæstning.

Fra 1300-tallet blev byen indtaget af det Nasridiske dynasti, som boede og regerede i det 13. og 14. århundrede. I 1492 indtog de katolske monarker Ferdinand og Isabela paladset, og det var blandt andet her, at Christoffer Columbus bad om kongelig opbakning til sine opdagelsesrejser. Bag paladset ligger Generalife, som er en anden seværdighed på Unescos Verdenskulturarvsliste. Generalife er en have, som tilbage under det islamiske herredømme fungerede som rekreationssted for de kongelige, når de ønskede at slippe væk fra det stressende liv ved hoffet.

Det er svært at sige, hvordan Generalife helt oprindeligt så ud, da det med tiden er blevet modereret og rekonstrueret af de efterfølgende kristne herskere. Men haven ligner dog på visse punkter en scene, der kunne være taget ud af 1001 Nats Eventyr med en Sultans gårdsplads fyldt med cypresser, små springvand og buede arkader og paneler i persisk stil.

Byen i vandet

Peniscola, som lokalt ofte kaldes Byen i Vandet, er en lille by i nærheden af Valencia. Byen ligger som en fæstning med et fyrtårn på klippeformet grund i omkring 67 meters højde. På grunden ligger Castillo de Peniscola – det Peniscolanske Slot – som blev bygget af Tempelridderne mellem 1294 og 1307.

Man kan sagtens leje bil fra både Barcelona og Valencia og køre den smukke tur langs kysten til Peniscola, men det anbefales dog ikke at køre i selve byen, da flere af vejene er gamle og nogle aldrig er blevet restaureret. På trods af de gamle veje, har byen stadig en modernitet og balancere både det gamle og det nye på en helt fantastisk og speciel måde. Derfor er Peniscola bestemt et besøg værd.

San Sebastian ved Biscay-bugten

En anden kystby, som ligger en del længere mod nord, er San Sebastian, som ligger ved Biscay-bugten i Baskerlandet. Byen byder stort set på alt fra god mad, museumsbesøg, storslået natur og masser af baskisk kultur. Du vil sikkert blive lige så betaget af byens strand La Concha, som du enten kan betragte fra strandpromenaden eller smide skoene og mærke fra havbunden.

Hvis du er interesseret i at lære om baskernes historie og kultur, så aflæg San Telmo-museet et besøg. Her kan du lære om både moderne og ældre historie, selvom beskrivelserne primært er på spansk og baskisk. Hvis du gerne vil se San Sebastian fra oven, så hop ind i svævebanen til Mount Igueldo eller tag traveskoene på og gå op på Mount Urgull, hvorfra udsigten er helt fantastisk. Efter nogle store oplevelser og indtryk kan man hver dag nyde et godt glas vin og en pinxto, som er en lækker form for tapas, der fås på en af de utallige pinxtosbarer i byen.

Spanien er derfor spækket med fantastiske og smukke steder. Så det er bare om at få lejet en bil og komme ud på vejene. Så planlægger du en tur til Spanien og ikke ønsker den traditionelle storbysferie eller de mest populære steder for turister, så lad dig endelig inspirere af disse dejlige og smukke steder.