Der findes efterhånden mange forskellige slags forsikringer i Danmark.
Det kan være svært at finde rundt i, hvilke man skal bruge sine penge på. Men ganske enkelt er det rart at have en god forsikring, hvis uheldet er ude. En ulykkesforsikring er rigtig god at have – læs hvorfor her.
Hvem har brug for en ulykkesforsikring?
Helt generelt vil alle mennesker have godt af at have en ulykkesforsikring. Forsikringen er ekstra god at have, hvis du lever et mere risikofyldt liv. Det kan være at du rejser meget, dyrker meget sport eller har et arbejde, hvor du er ekstra udsat for eventuelle arbejdsulykker. Med det sagt, kan alle mennesker være så uheldige at komme ud for et uheld. Det kan være en trafikulykke, arbejdsulykke, sportsulykke mm. Det kan som sagt ske for alle.
Hvad dækker den?
Hvis uheldet er ude, kan du hvis du har en ulykkesforsikring, få dækket dine behandlingsudgifter efter at ulykken er sket. Forsikringen dækker hvis du får et varigt mén efter den pågældende ulykke. Her kan du bl.a. få behandling hos en kiropraktor, fysioterapeut og hvad end du måtte få brug for. Forsikringen dækker også udgifter hos en psykolog, hvis det har været en traumatisk oplevelse for dig, og du dermed har brug for psykologhjælp. Hvis det ender helt ude i et dødsfald, vil dine efterladte også modtage et beløb.
Gælder en ulykkesforsikring i udlandet?
Hvis du rejser meget, er det også rart at vide om forsikringen gælder i udlandet. Den dækker altid hvis du bor i Danmark, Norden, Færøerne og Grønland. I EU og resten af verden dækker forsikringen, hvis du opholder dig i landene i op til 12 måneder. Du skal derfor midlertidigt opholde dig i landene, og må ikke bo der. Du kan derfor trygt rejse rundt i en periode, og samtidig vide at du er godt dækket ind.