Hvad skal jeg lave i ferien?

3. januar 2021

Så er det ferie igen. Du har ingen planer, det er derimod stay-at-home-vacation. Men hvad skal du lave? Her kommer en liste med ideer, som både kan laves derhjemme, men også opleves i byen. Listen er budgetvenlig, så du ikke behøver at have den helt store pung op af lommen.

Skønhedssalon

Du har jo ferie, og du har ingen planer. Det lyder til, at du har god tid, og det er alt, du behøver. Du kan prøve den hårfarve af, du altid har drømt om, måske lægge makeup til smokey eyes eller bare tage ansigtsmaske på. Du kan da også lige afslutte med at tage billeder af dig selv, så du kan huske din ferie.

Gå en tur

Det lyder simpelt, men at tage sig tid til at gå en tur i ens nærområde bliver ofte nedprioriteret. Du har jo set det før. Men gør det alligevel, fordi det er det hele værd. Du vil opleve at se byen på en anden måde. Det er ikke det samme, som når du skal skynde dig fra A til B. I stedet vil du måske få øjnene op for tilbud, du kan bruge resten af ferien på.

Brug byens kulturtilbud

Ofte har enten din hjemby eller nabobyen tilbud, som du kan benytte dig af, og som er lavet til ferier uden planer. Det kan være et gratis foredrag på biblioteket eller måske et lagersalg. Undersøg dine muligheder i dit nærområde.

Lav hjemmebiograf

Sæt din yndlingsfilm på, lav nogle popcorn, og rul gardinerne ned, så har du en hjemmebiograf. Mere skal der ikke til. Hvis du er på den sunde vogn, kan du jo bare lave nogle gulerodsstave og en dip. Hvis du synes, en biograf skal have mere end en gæst, kan du invitere vennerne til biograftur, og I kan stemme om aftenens film.

Bag en kage

Måske er du en haj i et køkken og kokkererer kager, som skulle du være med i Bagedysten. Måske er du mere en amatørbager, og din vildeste kreation var en mislykket chokoladekage til din søsters fødselsdag. Men nu har du jo ferie, og du har tid til at forbedre dine evner. Hvis kagen bliver mere vellykket end sidst, kan du jo invitere venner og familie over til en omgang kaffeslabberas.

Forhåbentligt er du blevet inspireret af listen, og din ferie har pludselig ikke så kedelige udsigter, som du troede.